Post af Bernard Rhy Valentino den Aug 17, 2015 22:35:04 GMT 1
Tony Darvill
Det havde været en af de der morgner hvor alting bare ikke ville som man ønskede. Der havde været kaos i alle pergamenter og kontoret var nærmest blevet endevendt i jagten på de rette dokumenter, som viste sig at være forsvundet. Det havde selvfølgelig ikke rigtigt været nogens skyld, men alligevel følte Bernard at det havde været ham som havde misset sit arbejde, og da det kom frem at dokumenterne aldrig var kommet frem med uglen, havde den unge Bernard åndet lettet op og var gledet ned i sin gamle øreklapstol, i brunt slidt læder, bag det store palisander skrivebordet. Dog havde dagen taget en positiv drejning efter dette. Han havde snakket med sin yngling kollega og ven Tony under frokosten, og tros en let kriblen i maven og et par sommerfugle der satte sig på hans stemmebånd, så han flere gange hakkede nervøst i det. Så havde han fået taget sig mod til at invitere fyren hjem den selv samme aften, til hans bolig i London. Planen var at de kunne spise aftensmad sammen og måske nyde en flaske rødvin eller to sammen, da det var fredag og dermed weekend.
Den følgende eftermiddag havde stået i rengøringens tegn, og hvis det ikke var fordi Bernard var en så ferm magiker, så havde han sikkert aldrig klaret denne opgave. Han ejede et stort smukt hus i udkanten af London, et hus som selvfølgeliv var skjult af magi. Almindelige mennesker, også kaldet mugglere ville bare se huset som et almindeligt hus hvor der boede en ung mand, der stod op hver dag og tog bilen på arbejde. En fin facade der kunne symbolisere rigdom og fremgang. Dette passede selvfølgelig også meget godt på Bernard, problemet var blot at han skulle skjule at der blev brugt magi bag husets fire vægge.
Han var et værre rode hoved, men ikke på den klamme måde. Der var bare mange bøger og pergamenter over alt i stuen og på hans kontor, hvor han studerede og forskede i alt lige fra fremstilling af fjerpenne til bekæmpelse af mørk magi. Men når der var ryddet op var alle reoler der fyldte alle fire vægge i kontoret fyldt med bøger og i midten stod det store skrivebord det var temmelig medtaget efterhånden. Hans stue derimod var stor og rummelig med få malerier der bevægede sig som det passede dem, og i hjørnet stod et flygel i blankt sort træ. Et stort spisebord til den anden side med plads til tolv personer. En pejs op af væggen, hvor der stod en lilla sofa foran og to stole, på et smukt tæppe.
Men nu hvor klokken var lidt i seks, duftede hele huset af mad og hver en plet var skrubbet og skuret til at Tony skulle komme på besøg, selv Bernard var blevet vasket ekstra godt bag ørene og påført sig sin bedste parfume. Han trippede bare nervøst rundt og fik tændt stearinlys rundt over det hele, og der var en let lid i pejsen for at skabe stemning. Han havde også fundet en plade frem med noget stille klassisk musik de kunne nyde til maden.
Huset ude fra ca. Tøjet.
Det havde været en af de der morgner hvor alting bare ikke ville som man ønskede. Der havde været kaos i alle pergamenter og kontoret var nærmest blevet endevendt i jagten på de rette dokumenter, som viste sig at være forsvundet. Det havde selvfølgelig ikke rigtigt været nogens skyld, men alligevel følte Bernard at det havde været ham som havde misset sit arbejde, og da det kom frem at dokumenterne aldrig var kommet frem med uglen, havde den unge Bernard åndet lettet op og var gledet ned i sin gamle øreklapstol, i brunt slidt læder, bag det store palisander skrivebordet. Dog havde dagen taget en positiv drejning efter dette. Han havde snakket med sin yngling kollega og ven Tony under frokosten, og tros en let kriblen i maven og et par sommerfugle der satte sig på hans stemmebånd, så han flere gange hakkede nervøst i det. Så havde han fået taget sig mod til at invitere fyren hjem den selv samme aften, til hans bolig i London. Planen var at de kunne spise aftensmad sammen og måske nyde en flaske rødvin eller to sammen, da det var fredag og dermed weekend.
Den følgende eftermiddag havde stået i rengøringens tegn, og hvis det ikke var fordi Bernard var en så ferm magiker, så havde han sikkert aldrig klaret denne opgave. Han ejede et stort smukt hus i udkanten af London, et hus som selvfølgeliv var skjult af magi. Almindelige mennesker, også kaldet mugglere ville bare se huset som et almindeligt hus hvor der boede en ung mand, der stod op hver dag og tog bilen på arbejde. En fin facade der kunne symbolisere rigdom og fremgang. Dette passede selvfølgelig også meget godt på Bernard, problemet var blot at han skulle skjule at der blev brugt magi bag husets fire vægge.
Han var et værre rode hoved, men ikke på den klamme måde. Der var bare mange bøger og pergamenter over alt i stuen og på hans kontor, hvor han studerede og forskede i alt lige fra fremstilling af fjerpenne til bekæmpelse af mørk magi. Men når der var ryddet op var alle reoler der fyldte alle fire vægge i kontoret fyldt med bøger og i midten stod det store skrivebord det var temmelig medtaget efterhånden. Hans stue derimod var stor og rummelig med få malerier der bevægede sig som det passede dem, og i hjørnet stod et flygel i blankt sort træ. Et stort spisebord til den anden side med plads til tolv personer. En pejs op af væggen, hvor der stod en lilla sofa foran og to stole, på et smukt tæppe.
Men nu hvor klokken var lidt i seks, duftede hele huset af mad og hver en plet var skrubbet og skuret til at Tony skulle komme på besøg, selv Bernard var blevet vasket ekstra godt bag ørene og påført sig sin bedste parfume. Han trippede bare nervøst rundt og fik tændt stearinlys rundt over det hele, og der var en let lid i pejsen for at skabe stemning. Han havde også fundet en plade frem med noget stille klassisk musik de kunne nyde til maden.
Huset ude fra ca. Tøjet.